| You Are 47% Scary |
 You’re a pretty normal, nice girl… but you definitely have your scary moments.As long as you acknowledge them and apologize, you’ll probably keep your guy around. |
Wauw, er ikke engang helt så skør som Space. Misunder hende nu skørheden lidt;0)
Har det så svært med bloggen for tiden. Vil gerne skrive. Men har intet overskud pga. det nye job og samtidig heller intet liv (også pga. førnævnte). Var vildt stolt og glad, da jeg fik jobbet. Nu er jeg mere i vildrede. Synes pludselig ikke det har særlig meget at gøre med, hvad jeg blev ‘lovet’ i starten. Håber det kun er opstartsfasen der er så hård. Ellers holder jeg ikke til det i længden. Hverken fysisk eller psykisk!
Og så er det svært at stå som dansker i udlandet + føle ens ‘naturlige’ rettigheder blive taget fra én som lønmodtager. Hvem i Danmark ville fx. arbejde i 36 graders varme indendørs uden hverken ventilation eller aircondition uden at deres fagforening ville gribe ind. Og hvem ville arbejde for 40 kroner i timen. Ens almindelige retfærdighedssans kan man virkelig godt stikke ’skråt op’ i udlandet. Her hjælper ingen kære mor. Hvor er man dog egentlig forkælet som dansker. Udenlands er det mere ‘kæft, trit og retning’ metoden der hersker!
Jeg er blevet tagged af Maria B. og skal derfor skrive 8 vilkårlige punkter om mig selv (mmm, det er knap så let -meget er jo allerede nævnt på bloggen i forvejen). Derefter skal 8 andre bloggere tagges (endnu sværere…kender jeg 8 bloggere, som ikke allerede er tagged?).
1. Kommer fra ‘fyn er fin’, langt ude på landet, som jeg savner grænseløst her om sommeren. Egentlig mest pga. familien og naturen -de andre fynboer interesserer mig ikke meget, da jeg ikke længere har nogen bosiddende venner på øen og jeg har heller aldrig talt specielt fynsk. Men lidt bonderøv er man vel altid…eller ej;0)
2. Min udenlandstrang har ikke altid været så stor. Mens jeg gik på Hf for 10 år siden talte mange studerende om at rejse ud, når studierne var endt. Jeg frygtede det nærmest tilgengæld og følte mere for at ’sidde hjemme hos mor og far’. Explorer-genet blev dog langsomt født, da jeg fik min første udenlandske kæreste (ja, der har været flere) og besøgte ham i USA. Hans mor var noget nær ‘mother-in-law from hell’ og det blev ikke ligefrem til en hyggetur.
3. Har lige mødt min første bosiddende dansker her på Cypern. Hun arbejder for samme firma som jeg, men har været her i 18 år -lige 16 mere end jeg. Meget mystisk følelse at stå på cypriotisk grund og tale DANSK!! Ellers sød og åben -tænkte med det samme, at den der reserverede danskhed da ihvertfald er gået af hende med årerne i udlandet. Hun er selvfølgelig cypriotisk gift -det er faktisk altid første spørgsmål til en udenlandsk kvinde og 99, 9% af tiden rammer man plet, for det er generelt grunden til at man bosætter sig her. Mange cypriotiske mænd gifter sig efterhånden med udenlandske kvinder -størstedelen er østeuropæere og NYDER livet her i fulde drag pga. højere lønninger etc.- mens det er meget sjældent at møde en cypriotisk kvinde med en udenlandsk mand. Nå, der røg jeg vist lidt ud over emner om blot mig selv.
4. Har 2 katte, som er mit et og alt. Men kunne sagtens have kærlighed nok til en hel bondegård, hvis vi havde plads og råd. Har også 2 hundehvalpe -dem ønsker jeg tilgengæld ikke flere af. Kattenes selvstændighed er noget lettere at håndtere.
5. Tjekker næsten dagligt siden Frecklewonder pga. det fede vintagetøj.
6. Da min mor for 4 år siden hørte, at min nye kæreste var skuespiller, var hendes første kommentar: “Uha, skuespiller!”.
7. Selvom jeg ‘kun’ har været udenlands i næsten 3 år nu (til september helt præcis), så har jeg store kvaler hver gang jeg kommer hjem på ferie i Danmark. Mit forhold til spørgsmålet om at vende hjem engang eller ej er meget ambivalent. Hver eneste gang jeg stiger af flyveren i Kastrup føler jeg mig ikke sådan 100% hjemme. Tænker altid mange tanker omkring om jeg overhovedet vil kunne vende hjem igen efter at have været bosat i udlandet. Lidt som om jeg ikke rigtig passer ind i det danske samfund længere. Det er lidt skræmmende, men udenlandslivet har ændret mig.
8. Tror såmænd bare jeg dropper det der med 8 bloggere, for så mange kan jeg vist slet ikke finde frem til, som ikke allerede ER blevet tagged. Så det bliver nok nærmere til et par stykker;0)
PS: Så lykkedes det alligevel at finde bloggere at tagge…;0)
for øjeblikket -og her menes altså ikke i forhold til Bush, men tilgengæld denne ‘unge dame’. Har ellers været ude sammen et par gange og det har været så skønt igen at være social. Samme humor og masser af både grin+brok over det at være udenlandsker. Men hun har vist sig at være sindssyg dårlig til at holde kontakt, og DET har jeg svært ved at leve med. Forstår ikke, at det er så svært at svare på en sms, når man svinger så godt sammen. Er blevet i tvivl om, hvor interesseret hun er i en fast kontakt til trods for, at hun flere gange har kommet med udtalelser om, at hun er glad for kontakten. Så svigter min selvtillid mig nemlig pludselig. Og jeg føler mig både kedelig, dum og grim. Og så absolut ikke værd som venindemateriale…øv!
En ven påstår, at han altid ender i den længste kø i supermarkedet. Ligegyldigt hvilken kø han vælger, så ender det altid ud med at være den langsomste. Dankortsmaskinen virker ikke eller andet går galt, så han venter i al evighed. Har faktisk set beviser på, at han har ret.
Har det lidt selv på samme måde. Blot ikke med køer i supermarkedet. For mit vedkommende handler det om flyvemaskiner iblandet børn. Af en eller anden uheldig grund ender jeg altid med at sidde enten lige foran eller bagved en eller anden forstyrret (møg)unge, som larmer på hele turen. Forrige gang gik det ud over mit hår, som der blev revet og flået i. Indtil kæresten havde fået nok, vendte sig om til forældrene og kom med trusler. Så stoppede barnet omsider.
Denne gang var det på turen tilbage til Cypern. Evig uheldig blev vi placeret lige bag en gut i 4-årsalderen. Han skreg næsten hele vejen på den 3 timer lange tur. Og det var absolut ikke af skræk over at flyve. Nej, han synes såmænd bare det var sjovt at provokere+være ‘højlydt’. Tror vi nåede det røde felt for tilladte decibel. Sutter og legetøj fløj konstant om til os. Og når man så har været vågen siden kl. 2 om morgenen, så rækker tålmodigheden altså ikke så langt.
Tilsidst sad kæresten og jeg ligefrem og udtænkte hvor mange forskellige måder, at sådan en møgunge kunne lide døden på. Tænkte, at mor+bedstemor nok skulle på badeferie med ham. Måske de mister ham i bølgen blå!
PS: Det værste er faktisk forældrene (ikke ungerne), for de sidder bare dér og mukker ikke et ord til ungen.
Sent fredag aften sagde min farmor farvel til denne verden. Hun var bevidstløs i 6 døgn og sov ganske stille ind. En human død, hvis man kan tale om det. Hele familien havde været forsamlet omkring hende (minus kæresten og jeg) få timer forinden.
Nu står kæresten og jeg i pakkerod til op over begge ører. Vi skal med et fly hjem om 3 timer. Vi når lige akkurat at misse begravelsen, men kommer trods alt hjem til familien. En uges sommerferie i familiens skød bliver det til for mit vedkommende. Suk!
PS: Er iøvrigt dødtræt af, at jeg gang på gang får at vide, at jeg ikke er logget på+derfor skal løse forskellige regnestykker for at kommentere både på egen og andres blogge. Helt ærligt, Urban, hvad er det for noget??? Og det endda selvom der direkte står, at jeg ER logget på! Meget forvirrende system!!
Er sindssyg træt for tiden. Kan slet ikke finde overskud til at skrive på bloggen. Mest pga. jobbet.
Søndag aften blev min farmor indlagt på hospitalet med 41,8 i feber. I går og idag har hun ikke været ved bevidsthed. Så det går nedad bakke. Vi venter blot nu. Hun har været syg i alt for mange år. Kronisk syg af Parkinson og de sidste år siddet konstant i en moderne kørestol. Det er ikke et værdigt liv. Bare at sidde stille dag ud og dag ind.
Nu håber vi blot at ventetiden ikke bliver lang. Og at hun ikke har smerter. Mens vi venter på døden…
PS: Det er underligt ikke at kunne være til stede selv, når der skal siges farvel. Da jeg talte med mine forældre i går over msn, bankede mit hjerte vildt i brystet på mig. Jeg troede det måske allerede var slut.
Nogle gange er man så uheldig at have mistet alle sine unger.
Andre gang er man så uheldig at have mistet sin mor.
Men nogle gange er man så heldig at finde en ny mor eller en ny unge igen…kærlighed ved første blik.
Bliver folk grimmere, hvis de gør et dårligt indtryk på én?
Eller omvendt: bliver folk kønnere, hvis de gør et godt indtryk??
Project-Id-Version: WordPress 2.7 da_DK.ISO8859-1
Report-Msgid-Bugs-To:
POT-Creation-Date: 2009-02-09 18:56+0100
PO-Revision-Date:
Last-Translator: Søren Andersen
