14.05.07
Kategoriseret under Græsk, Udlandsdansker af udlandsdansker
Valgte at trodse frustrationen og starte på det andet græskhold idag. Og det fortryder jeg absolut ikke. Underligt nok gik det hele fint og niveaumæssigt kunne jeg godt følge med. Læreren var så også lige noget bedre end den sidste -hendes engelsk er noget mere udvidet end den sidste græsklærer og DET hjælper ihvertfald på undervisningen. Samtidig er hun interesseret i det hun underviser i -noget som førnævnte absolut ikke er. Der blev ikke vist meget entusiasme dér. Og om man brænder for sit fag smitter også af på eleverne.
Da jeg ventede på resten af holdet trådte en lille, spinkel lyshåret pige ind ad døren. Smilende og frisk. Hørte at hun talte engelsk. Så faldt i snak med hende. Og så kom hele ‘livshistorien’ ellers. Når man står der som udlandskere er første indlysende spørgsmål jo, hvor man er fra samt hvad der har bragt én til Cypern. Hun var amerikaner og gift med en græsk-cyprioter. Altså en kærlighedsemigrant som jeg selv.
Mandens visum løb ud og da de amerikanske myndigheder er temmelig strenge hvad angår opholdstilladelse, valgte de at rejse til Cypern. Wow, stort skridt for en amerikaner. Kæmpekontinent skiftet ud med mini-miniø. Nu leder hun efter job og kan ikke finde noget (den melodi kender jeg).
Hun mente, at det måtte være lettere for en dansker at befinde sig på Cypern. Ja, hurra -kulturen er milevidt fra hinanden. Men amerikanere mener vel, at hvis man er europæere så er man alle ens eller har ihvertfald noget tilfælles. Det er jo desværre ikke tilfældet.
Det blev mødet med amerikaneren. Dagens meget positive oplevelse. Fantastisk igen at snakke med så udadvendt et menneske. Det er det fantastiske med amerikanerne -de er altid åbne og sociale. Lige så røvirriterende de kan være pga. de knævre højt, lige så skønne kan de være.
Nu overvejer jeg at foreslå at mødes en dag…hvis modet indfinder sig. Man er vel indelukket skandinaver!
Permalink
Kategoriseret under Græsk af udlandsdansker
I februar startede jeg jo endelig til græsk. Og i begyndelsen gik det også fint derudaf med at lære sproget. De 2 x halvanden time om ugen var interessante og eleverne var sjove. Indtil påske var der altid fuldt i klassen, selvom folk ikke altid dukkede op til hver time og selvom læreren ikke var enormt god. Efter påske er det dog gået drastisk ned ad bakke.
Pludselig dukkede der kun mellem 4 og 2 elever op (inklusiv mig selv altså). Og vi for afsted med 120 km i timen, fordi der kun var 1½ måned tilbage og læreren åbenbart skulle overholde en vis deadline. Niveauet gik strengt taget nedad både for eleverne og læreren. I forvejen var lærerens engelsk ikke det mest udvidede og det havde allerede førhen givet småproblemer, fordi hun ikke kunne oversætte forskellige ord korrekt. Men da vi nåede til græsk akkusativ -som viste sig absolut ikke at være som tysk akkusativ- så gik det først helt galt. Til dags dato kan jeg indrømme 100% ærligt, at jeg stadig ikke har forstået, hvad græsk akkusativ går ud på -kun at det absolut ingen sammenligning har med tysk akkusativ. Som tidligere nævnt var lærerens engelsk ind imellem desværre alt for begrænset, så eneste forklaring på græsk akkusativ var noget ala “this is the subject and this is the object”. Ikke til stor hjælp.
Det at eleverne ganske stødt er faldet fra har nu heller ikke hjulpet på indlæringen. Vi startede ud med at have en hel del interessante personligheder og der blev lavet meget sjov. Dét tilfører noget til indlæringen. Med kun 2-4 elever er dette sjove element ligesom udelukket. Og de sidste to lektioner oplevede jeg pludselig enetimer -noget jeg absolut ikke foretrækker!
Pga. elevfrafaldet og mig som eneste elev valgte sprogskolen at ‘overflytte’ mig til en anden klasse. For jo, jo, det kan man sagtens sådan lige 3 uger inden at kurset slutter. Det betyder ingenting. Og nu er jeg faktisk rigtig, rigtig sur -for DET er bare ikke okay. Jeg har ikke lyst til at starte i en anden gruppe nu med nye elever og ny lærer få uger inden kurset stopper.
Så græskundervisning har desværret været lidt af et øv. Man siger altid, at sprog at lettest at lære i oprindelseslandet, men det kan jeg i dette tilfælde absolut ikke nikke genkendende til. Førhen havde jeg gode sprogegenskaber. Både engelsk, tysk og italiensk gled bare som det skulle, og jeg klarede mig over niveauet. Sprog var klart en af mine stærke sider. Nu er jeg bange for om alderdommen måske allerede har ramt min hjernekapacitet, for jeg har slet ikke følelsen af at kunne tale græsk til trods for 3 måneders intensiv kursus. Og DET skuffer mig allermest.
Det allerværste er nok også, at kæresten har vist sig at have 100% sprogøre. Og samtidig også klæbehjerne, hvilket vil sige, at han samler op på sprog i løbet af 0 komma 5. Det betyder også, at han har lært dansk uden nogensinde at have taget et dansk sprogkursus. Faktisk er han ret veltalende til trods for, at hans længste ophold i Danmark har været a 1 måneds tid. Og man siger dansk er et af de sværeste sprog at lære. Jeg misunder ham grænseløst i øjeblikket.
Permalink
02.05.07
Kategoriseret under Cypern, Græsk af udlandsdansker
Når man vælger at blive udlandsdansker -eller også såkaldt kærlighedsemigrant- så mister man selvfølgelig en hel del ting. Fx. er det svært pludselig at opdrive en spegepølsemad på godt gammeldags rugbrød en tilfældig morgen kl. 3, lige meget hvor enormt man hungrer efter en sådan. Der er mange ting man må opgive. Både hvad angår danske ‘goder’ (såsom off. sygesikring, dagpenge, SU etc.) men også sociale fællesskaber.
Idag fandt jeg nogle gamle udprintede emails tilbage fra efteråret 2004, da jeg første gang skiftede den danske landjord ud med de græsk-cypriotiske ’sletter’. Det er sjovt med sådan et tilbageblik på hvad jeg savnede allermest dengang, og hvordan det har ændret sig idag. Fx. klagede jeg meget over ikke-økologiske varer -det er stadig så godt som umuligt at opdrive økologiske varer, men det har jeg efterhånden vænnet mig til. Som dansker er man nok også lidt halvforkælet, og det glemmer vi tit. Fx. tager man sådan noget som at gå til lægen for en selvfølge, hvilket det absolut ikke er her -her skal hver skilling nærmest tælles før et lægebesøg, fordi man véd, at man vil komme til ihvertfald at betale mellem 20-30 pund. Og det ud af en almindelig løn på omkring 400 pund om måneden.
Men der er jo heldigvis også fordele ved at flytte til en fremmed kultur. Man lærer fx. en hel masse, både om sig selv og hvordan andre mennesker lever deres liv. Horisonten bliver ligesom bredere. Samtidig ender det nok for de fleste med, at kulturen går under huden på én. Det er ihvertfald sket for mig. Der er ting, som jeg aldrig helt vil kunne leve med. Ting som er fra langt fra den danske kultur. For anderledes. Men der er også ting fra den cypriotiske kultur, som jeg savner, når jeg er i Danmark. Som fx. musikken og de mere mellemøstlige rytmer. Det eksotiske -dét er ihvertfald en kulturel ting, som er gået under huden på mig og aldrig vil forsvinde igen.
Tjek fx. popdrengen her, som iøvrigt også deltager i det internationale Melodi Grandprix for Grækenland i år. Han har allerede en stor karriere og sangen her var hans gennembrudshit for et par år tilbage. Det er ægte græsk popkultur.
Permalink
25.02.07
Kategoriseret under Græsk, Udlandsdansker af udlandsdansker
Nu har jeg forsøgt at skrive dette indlæg i flere dage (efterhånden uger), så NU skal det være…eller vi må se hvad det bliver til. Føler mig lidt blogdød i øjeblikket og kan ikke rigtig finde ideerne eller tankerne til indlæg:0(
Jeg er omsider startet til græsk undervisning for at lære dette sprog ordentligt -indtil for et par uger siden har mit ordforråd kun rakt til noget alla ‘godmorgen’ og ‘mange tak’ samt ‘kondomer’(hvilket jeg egentlig lærte for ganske nyligt). Spændende hvad man så kan få ud af de ord;0)
Ej, men nu skal det sprog altså læres. Efterhånden har jeg da rimelig styr på bogstaverne. Det tog så også kun 3 år! Men det ER altså svært at lære et andet alfabet og alle de underlige lyde, så tungen slår knuder på sig selv. Nu er jeg heldigvis også blevet lidt bidt af det efterhånden og kan godt mærke, at grammatikken+stavning er min stærke side. Det er værre med at danne sætninger og spytte dem ud…der er jeg ikke helt klar endnu. Skal virkelig have det ind og vende i lang tid førend jeg kan ‘kreere’ noget. Jeg kan godt misunde nogle af de andre elever lidt, da de blot gennemtygger den ene sætning efter den anden og rask væk slynger svaret ud i løbet af et par sekunder, mens jeg sidder der og siger “øhhh, bøhhh…”
Det sjoveste er dog, at se hvordan de andres personlighed efterhånden træder frem. Der er hende den tough girl, som alligevel helst ikke vil op til tavlen, fordi hun inderst inde er usikker. Der er ham den irriterende, som bare altid har svaret og tror han er en leder (det er han nok også). Der er hende, som spiller charmerende og griner af sin egen dumhed (ja, det er altså ikke mig, vel). Så er der det ældre par, som er enormt tilbageholdende. Ham, som er jokeren og smider om sig med morsomheder (men på den gode måde). Og så er der en del flere, som jeg ikke sådan lige har sat i ‘kasser’ endnu.
Størstedelen af dem på holdet er fra arabiske lande, hvilket jo også passer meget godt, da Cypern MÅ være det EU land som ligger tættest op ad den arabiske verden. Vi snakker Syrien, Jordan og Egypten. Blev pludselig mindet om ‘Muhammed-krisen’, og krummede tæer, da jeg skulle introducere mig selv som værende dansk. Ingen har dog nævnt noget, heldigvis. Frygtede lidt en bombe gemt i tasken, men faktisk virkede de meget interesserede. Det er jo ikke fordi det ligefrem vrimler med skandinavere her. Eller også er de bare ved at planlægge målet fuldstændigt;0)
Permalink
