04.06.07
Små mirakler
Nogle gange er man så uheldig at have mistet alle sine unger.
Andre gang er man så uheldig at have mistet sin mor.
Men nogle gange er man så heldig at finde en ny mor eller en ny unge igen…kærlighed ved første blik.
Nogle gange er man så uheldig at have mistet alle sine unger.
Andre gang er man så uheldig at have mistet sin mor.
Men nogle gange er man så heldig at finde en ny mor eller en ny unge igen…kærlighed ved første blik.
Hængte sedler op i de største supermarkeder tidligere på dagen og allerede her til aften gav det ‘pote’. Scweizerpar ringede og ville komme forbi omgående for at se hvalpene. De var meget interesserede+ville gerne have en hanhund. Begrundelsen var, at de gerne vil lære deres søn at elske dyr. Fantastisk argument. Lige den slags mennesker vi leder efter. Så nu har de lige hentet en af vovserne. De havde valget imellem 2 og valgte den mest ‘terrier’agtige, nemlig Grandpa…
…det er hvad der er i hundegården for øjeblikket. Der bliver tonset rundt, bidt, gøet, leget, hoppet osv. i den helt store stil. Igår rundede vi 3 måneders dagen, så i anledning af den store dage et par fotos.
Det kan være svært at nå til enighed om hvem der har mest ret til legetøjet, når der er 4 i ens egen størrelse og alle føler sig som ‘kronprinsen’.
Så må man tage lidt ‘dirty’ metoder i brug, såsom at bide de andre i nakken.
Og hvis de stadig ikke forstår kan det være nødvendigt at vise lidt tænder.
Og nogle gange giver man op og glemmer legetøjet.
Selvom man er den enste pige i hundegården og ikke tog del i den første leg, så betyder det skam ikke, at man er bleg for at bide fra sig, når det er nødvendigt.
Det kan være nødvendigt at kanøfle ‘prinserne’ lidt, så de ikke tager for meget over.
Når man så har fået styr på det bliver det tid til et lille hvil…
Igår fik ham her nyt hjem. Håber så meget, at han får det godt. Han var ked af det, da vi afleverede ham og selvom jeg godt ved det er fordi han blot skal vænne sig til sine nye omgivelser, så er det alligevel svært.
Så nu er der 4 efterhånden snart store vovser tilbage ude i hundegården, inklusiv ham som vi selv beholder. Håber bare det er muligt at finde gode hjem til de sidste 3.
I løbet af 1½ uge har vi mistet 4 killinger og næsten også kattemoren. Første killing gik bort allerede ved fødslen og det tog vi heller ikke så tungt, for det er meget almindeligt. Men så mistede vi den anden, som udåndede i hænderne på mig. Og så viste det sig, at kattemor havde en ret alvorlig betændt infektion under huden.
De sidste 2 overlevende killinger gik det ellers godt fremad med. Men pludselig vendte situationen fuldstændig og i løbet af en dag var de begge væk. Sådan kan livet være nogle gange. Det slår hårdt.
Nu håber vi bare, at kattemor klarer den. Det værste har egentlig været at se hende miste killingerne. Hvordan hun har ledt og grædt efter dem. Og hvor svagelig hun er efter infektionen. Vi krydser fingre for hende!
Udover alt jobhalløjet er der også kommet 3 nye killinger til, så vi nu har hele 7 nye unger. Det er jo forår og hormonerne summer i dyr såvel som i mennesker;0)
Desuden fik vi undersøgt lidt nærmere med hensyn til det her sted i går. Det ene butikslokale vi har kig på havde de allerede fået adskillige tilbud om, så det lød lidt som om vi godt kunne opgive det på forhånd. Men der var andre smålokaler, som stadig var frie. Nu er det så meningen, at vi skal lave et foreslag til hvad det er vi gerne vil med lokalet (altså lave det til galleri) og hvor meget vi kan/er villige til at betale i husleje.
De lød ikke negative overfor et kommende galleri overhovedet, så det var det mest positive. Det mindre positive var, at det tager enormt lang tid at få det afgjort, da myndighederne skal udstede en butikstilladelse. Og da Cypern desværre ikke har den allerhurtigste mentalitet kan det komme til at tage helt op til et år (gys).
Kryds fingre for os;0)
Hvilken hektisk dag i går -er stadig ikke kommet helt over stressen og glæder mig til at sove længe i morgen tidlig. Først var kæresten og jeg rent ud sagt fødselshjælpere for missemor+hendes killinger. Den fjerde overlevede ikke og den femte havde hun ikke selv overskud til at rense for slim etc., så der måtte vi træde til og være ‘handymen’. Vi frygtede også for, at moderen ikke ville overleve, så udmattet var hun. Men idag er hun helt på toppen igen og killingerne ligner i øjeblikket nærmere små mus end katte.
Det kan ikke ses på fotos’ne her, men venter i øjeblikket på, at disse to skønne ‘damer’ snart popper killinger ud. De er begge mere end højgravide og det undrer mig, at fødslerne endnu ikke er gået igang. Faktisk er det lidt foruroligende. Men katte kan vel også gå over tiden!?
PS: Nu er den første kats fødsel langsomt gået igang netop som jeg har skrevet dette indlæg…hvilket sammentræf.
Påskesøndag kom denne gut forbi
og gav mig nærmest et hjerteanfald. Han er jo noget af en kæmpe i forhold til de små pussenusser vi har rendende rundt i hundegården i øjeblikket. Men det viste sig heldigvis, at han var venlig nok (til trods for at han startede ud med at jage én af kattene som gjaldt det livet).
Dejlig stor basse -ordentlig bjørn, men blive kunne han jo ikke. Hvor skulle vi dog have gjort af en bamse i sådan en vægtklasse? Så vi måtte en tur på Nicosia Dog Shelter med ham og håbe, at en eller anden ville være dybt ulykkelig over at ha’ miste vovsen og henvende sig dér for at finde ham igen.
To dage senere fandt vi endnu en hund som rendte op og ned ad vejen. Denne gang en underkuet hunhund, som vi beholdt natten over indtil hun kunne afleveres på hundehjemmet dagen efter. Det endte så nærmest med en hel udflugt dertil med hele den pukkelryggede familie, hvor vi fik set hver en krog af hundehjemmet samt alle hundene.
Fantastisk oplevelse. De har over 200 hunde for øjeblikket i alle mulige afskygninger. Lige fra nyfødte hvalpe til oldinge. Én var blevet efterladt i et kæmpe indkøbscenter, højst sandsynligt fordi ejeren var blevet træt af ham. Andre vandrer rundt i dagevis uden mad og drikke indtil en venlig fremmed samler dem op og kører dem til hundehjemmet -eller hvis de er uheldige, indtil de bliver ramt af en bil. Andre igen blev ’smidt ud’ hjemmefra, når jagtsæsonen er slut og hunden ikke er til gavn længere. Andre flygter, fordi de bliver pryglet.
Det er mig ubegribeligt, hvordan man kan være så grusom imod dyr. Mentaliteten her er helt anderledes end i Danmark, hvor jeg dog synes at størstedelen af befolkningen er dyreelskere. Hovedparten her er hovedsageligt opdraget til at tro, at dyr er snavsede og smittefarlige. At man skal holde sig langt væk fra dem. Flere gange har jeg hørt folk nævne, at de HADER dyr. Og hver gang er jeg blevet chokeret.
NB. Ingen har henvendt sig ang. bamsebjørnen øverst. Han er blot endnu en ‘lost’ hund i flokken nu.
og i næste uge er det tid til første vaccination. Vi er så småt begyndt at forhøre os om gode hjem, men det bliver svært at skille sig af med de her små skabninger ligegyldigt, hvor godt et hjem de finder. De er allesammen så unikke og skønne.
6 små forskellige personligheder, som er trådt stærkt i karakter efterhånden og vi kender dem ud og ind.
Det her er Grandpa -han har den mest mærkværdige pels med lange, grove hår og hvidt på hagen, så han er en rigtig bedstefar. Gør mest af alle hvalpene (dog på en behagelig måde) og er ellers temperamentmæssigt social og aktiv.
Ham her hedder bare beige, da han er den eneste lyse i flokken. En af de mest sociale af hvalpene, men hyler tilgengæld også højt, når han mener han ikke har fået opmærksomhed nok. Han har den mest fantastiske evne til at ‘kravle’ op ad hegnet og hænge i det 30 cm over jorden.
Big guy er den som ligner sin mor på en prik: samme mørke pels, samme ører, samme lange ansigt og samme melankolske øjne. Til tider knap så social og med hængende hale, så mors melankoli har han altså også arvet i fødselsgave. Den største af alle hvalpene (deraf navnet Big Guy) og også den som ind imellem har forsøgt at erklære hundegården for hans territorium.
Lillepigen er en lille prinsesse. Altid legesyg, glad og kærlig. Fantastisk humør. Altid parat til at give et hundekys og hoppe op og ned. Den mindste i flokken og den som bliver kanøflet mest, men også den som kan bide mest fra sig og snerre af de andre ‘bøller’. Man må jo forsvare sig selv.
Other girl fordi der udover hende kun er Lillepigen af hunkøn. Stikker ikke så meget igennem personlighedsmæssigt, men er venlig, kærlig og social. Ligner Grandpa temmelig meget af udseende med en hvid pote og en lille smule hvidt på hage, men med pels i blød udgave.
Sidste gut i flokken er ‘Rottweileren’ -kaldet sådan pga. hans farver. Skønt temperament, smuk, blank pels, kærlig og social. Elsker at putte i skødet. Helt klart en favorit og ham som vi overvejer om vi skal beholde for fremtiden…
« Previous entries Project-Id-Version: WordPress 2.7 da_DK.ISO8859-1
Report-Msgid-Bugs-To:
POT-Creation-Date: 2009-02-09 18:56+0100
PO-Revision-Date:
Last-Translator: Søren Andersen