URBANblog

30.06.07

Møgunger

Kategoriseret under Udlandsdansker af udlandsdansker

En ven påstår, at han altid ender i den længste kø i supermarkedet. Ligegyldigt hvilken kø han vælger, så ender det altid ud med at være den langsomste. Dankortsmaskinen virker ikke eller andet går galt, så han venter i al evighed. Har faktisk set beviser på, at han har ret.

Har det lidt selv på samme måde. Blot ikke med køer i supermarkedet. For mit vedkommende handler det om flyvemaskiner iblandet børn. Af en eller anden uheldig grund ender jeg altid med at sidde enten lige foran eller bagved en eller anden forstyrret (møg)unge, som larmer på hele turen. Forrige gang gik det ud over mit hår, som der blev revet og flået i. Indtil kæresten havde fået nok, vendte sig om til forældrene og kom med trusler. Så stoppede barnet omsider.

Denne gang var det på turen tilbage til Cypern. Evig uheldig blev vi placeret lige bag en gut i 4-årsalderen. Han skreg næsten hele vejen på den 3 timer lange tur. Og det var absolut ikke af skræk over at flyve. Nej, han synes såmænd bare det var sjovt at provokere+være ‘højlydt’. Tror vi nåede det røde felt for tilladte decibel. Sutter og legetøj fløj konstant om til os. Og når man så har været vågen siden kl. 2 om morgenen, så rækker tålmodigheden altså ikke så langt.

Tilsidst sad kæresten og jeg ligefrem og udtænkte hvor mange forskellige måder, at sådan en møgunge kunne lide døden på. Tænkte, at mor+bedstemor nok skulle på badeferie med ham. Måske de mister ham i bølgen blå!

PS: Det værste er faktisk forældrene (ikke ungerne), for de sidder bare dér og mukker ikke et ord til ungen.

20.06.07

Tak for støtten, bloggere

Kategoriseret under Udlandsdansker af udlandsdansker

Vil bare lige sige tak for de virtuelle kram fra bloggerne…

Farvel lille farmor

Kategoriseret under Udlandsdansker af udlandsdansker

Sent fredag aften sagde min farmor farvel til denne verden. Hun var bevidstløs i 6 døgn og sov ganske stille ind. En human død, hvis man kan tale om det. Hele familien havde været forsamlet omkring hende (minus kæresten og jeg) få timer forinden.

Nu står kæresten og jeg i pakkerod til op over begge ører. Vi skal med et fly hjem om 3 timer. Vi når lige akkurat at misse begravelsen, men kommer trods alt hjem til familien. En uges sommerferie i familiens skød bliver det til for mit vedkommende. Suk!

PS: Er iøvrigt dødtræt af, at jeg gang på gang får at vide, at jeg ikke er logget på+derfor skal løse forskellige regnestykker for at kommentere både på egen og andres blogge. Helt ærligt, Urban, hvad er det for noget??? Og det endda selvom der direkte står, at jeg ER logget på! Meget forvirrende system!!

13.06.07

Mens vi venter på døden

Kategoriseret under Sorg af udlandsdansker

Er sindssyg træt for tiden. Kan slet ikke finde overskud til at skrive på bloggen. Mest pga. jobbet.

Søndag aften blev min farmor indlagt på hospitalet med 41,8 i feber. I går og idag har hun ikke været ved bevidsthed. Så det går nedad bakke. Vi venter blot nu. Hun har været syg i alt for mange år. Kronisk syg af Parkinson og de sidste år siddet konstant i en moderne kørestol. Det er ikke et værdigt liv. Bare at sidde stille dag ud og dag ind.

Nu håber vi blot at ventetiden ikke bliver lang. Og at hun ikke har smerter. Mens vi venter på døden…

PS: Det er underligt ikke at kunne være til stede selv, når der skal siges farvel. Da jeg talte med mine forældre i går over msn, bankede mit hjerte vildt i brystet på mig. Jeg troede det måske allerede var slut.

04.06.07

Små mirakler

Kategoriseret under Dyre-kategorien af udlandsdansker

Nogle gange er man så uheldig at have mistet alle sine unger.

Andre gang er man så uheldig at have mistet sin mor.

Men nogle gange er man så heldig at finde en ny mor eller en ny unge igen…kærlighed ved første blik.

snowballny-killing2.jpg

01.06.07

Køn eller ej?

Kategoriseret under Udlandsdansker af udlandsdansker

Bliver folk grimmere, hvis de gør et dårligt indtryk på én?

Eller omvendt: bliver folk kønnere, hvis de gør et godt indtryk??