31.03.07
Idag mistede vi vores lille pige

Ære være dit minde, lille skat!
Urban havde jo slet ikke ‘advaret’ mig om, at “nu sender vi pakken”, så det var en KÆMPE overraskelse, da den dumpede ned med airmail idag. Sidder med kæmpesmil på læben nu og har læst de allersødeste hilsner fra alle de dejlige bloggere….ej, hvor er I altså søde!!!;0) Ved slet ikke hvordan jeg skal kunne takke jer nok…
Pakken vejede forøvrigt 3,5 kg og indsamlingen blev til:
4 poser Salte Fisk (2 ekstra saltede, 2 ‘almindelige)
2 poser Piratos
1 pose ABC lakrids (Haribo)
1 pose Finsk salmiak lakrids
1 pose Malaco Stjerner
1 pose Malaco Snøre
1 pose Super Fighters (den kendte jeg ikke, så det blir spændende)
1 pose Tyrkisk Peber (som ser noget flammende ud)
1 Pingvin Heksehyl
1 Pingvin Stangmix
samt 1 pose Salmiak Liquerice
Og en klemme inklusiv grisehoved fra Penneven til når svigerfars prutter (og kærestens) bliver lidt for lugtende!
…WOW, siger jeg bare! Jeg simpelthen så beæret og overvældet, og jo, Dope…jeg SVØMMER faktisk i lakrids nu;0) Tror nok der er lakrids til flere måneder her, så TUSIND, TUSIND TAK til både Urban redaktionen (som faktisk også sendte 3 poser) og alle de søde bloggere;0) I er bare nogle skattere!
PS: har lige forsøgt at få kæresten til at smage lidt på salmiakken og nu er han nærmest ved at gå i gulvet…altså de grækere;0)
Igen røg der en chance for job. Igen en afvisning. Igen efter at have kæmpet for det. Igen døde en lille smule af håbet. Igen nåede jeg græde-niveauet…
Da jeg googlede ‘broken heart’ for at finde et passende billede til mit nedenstående indlæg, fandt jeg også en fotograf ved navn Madalina Iordache, som har nogle ret spændende fotos (nogle er dog lidt for romantiske til min smag).
Blandt andet der her:

Hermed en lille opfordring eller udfordring om at skrive om x’erne i klædeskabet ala Spaces indlæg “Jeg elsker dig” og mit eget “X-men“…
(Billede fra siden http://gesamtkunstwerk.deviantart.com/)
Når jeg læser om Spaces x’er I, M og ham her ”Når x’en får ny kæreste“, så kan jeg godt sidde og blive lidt misundelig. Mest fordi det lyder så ‘hyggeligt’ stadig at have kontakt til sine x’er. Men når jeg så tænker over hvem af dem jeg stadig kunne have kontakt til, så svipser det ligesom…
Min første kæreste: jeg var 17 år, det var sidste dag i 10. klasse. Forelskelsen var langsomt dukket op i løbet af en skiferie med klassen. Han var egentlig klassens nørd. Vores forhold varede i 8 måneder og han gjorde det forbi en uges tid efter min 18 års fødselsdag. Det var nok meget godt med den afskyelige svigermor hans mor var. Ham kan jeg godt bumpe ind i ind imellem og vi har før vekslet et par ord. Har dog intet tilfælles overhovedet, så…
Kæreste nummer to var en ven af en ven af en ven, som jeg åbenbart slog benene væk under til en fødselsdagsfest. Husker kun en meget smilende fyr, som jeg igen mødte nogle uger senere på Australian Bar (ja, det var dengang man stadig kom dér…unbelievable). Vi endte på date sammen. Var kun kærester en måneds tid, så stoppede al kontakt brat. Han ringede aldrig igen og jeg sendte ham som hævn en sms, hvori jeg kaldte ham ‘drengerøv’…
Den første store kærlighed slog mig omkuld som 20-årig på et højskoleophold. Han var charmerende og ovenikøbet en anden nationalitet. Det var stormfuldt, men vi var naive og troede stadig forholdet kunne køre, da han rejste tilbage til sit hjemland efter endt ophold på skolen. I 5 måneder holdt vi det vedlige med telefonsamtaler og breve, mens jeg langsomt mærkede, hvordan han gled længere og længere væk fra mig. Efter de 5 måneder rejste jeg på besøg hos ham og familien, og da brast drømmen. Han var en anden, og totalt uligevægtig psykisk…jeg holdt ud i 2 måneder (skulle oprindelig have været der i tre), hvorefter jeg gjorde det forbi. Det tog år at komme over ham!
Så var der ham hippien, som boede i kolonihave året rundt og ikke ville være kærester -eller ihvertfald ikke kaldes sådan, selvom vi havde et forhold. Med ham skuffede jeg mine forældre og holdt nok mest fast i ham pga. hans fantastiske vennepar, som var så alternative og inspirerende. Ham holdt jeg tilgengæld en vis kontakt med efter forholdet (som jo endelige ikke må kaldes et forhold) var afsluttet.
Så var der ham, som jeg 23 år gammel mødte på udvekslingsophold. Stormfuldt forhold fra starten og forelskelse til op over begge ører i fantastisk kulturby. Han var lidt en vildbasse, overmusikalsk og slog benene fuldstændig væk under mig. I lang tid blev der sendt hede blikke mellem os, indtil jeg endelig fik oparbejdet modet til at snakke med ham en aften til en fest. Vi udvekslede værelsesnumre, og mine værelseskammerater insisterede på, at HAN ihvertfald skulle tage ‘the first step’. Aftenen efter stod fyren foran min dør og spurgte om en date. Min store fejltagelse var at nævne ordet ‘følelser’, og derfra gik det nedad bakke med forholdet. Første gang han afsluttede forholdet vidste hele kollegiet det dagen efter pga. min gråd, som rungede hele vejen ned ad gangen. Vi fandt sammen igen efter en uges tid. Men da mit udvekslingsophold endte efter 3 måneder gjorde han det forbi for anden gang, til trods for at sommerophold hos ham og hans familie allerede var arrangeret for mig.
Og derfra mødte jeg så min nuværende kæreste -igennem ovennævnte x’s venner på dette sommerophold…men det er jo en helt anden historie;0)
NB. Dette skal ikke i Urban.
Er blevet ramt af en forfærdelig forkølelse i disse dage. Havde den også i sidste uge. Det gik ellers fremad, men efter 3 dage, hvor hovedet faktisk føltes normalt, besluttede forkølelsen sig hævngerrigt for at vende tilbage igen med noget ala femdobbelt styrke. Hele kroppen føles som gele. Tror nærmest jeg lider af hjernesvind efterhånden pga. tilstoppelsen med snot. Ikke særlig rart, når man pludselig forvandler sig til snøvlende og sengeliggende, snotdryppende monster minus energi.
Forkølelsens tilbagevendende ankomst fandt sted i løbet af igår. Men nåede dog at få startet op på endnu et kreativt billede inden jeg blev sat helt ud af spillet. Og også at nå forbi en måske kommende veninde. Har jo ikke kendt hende særlig længe. Af en eller anden mystisk årsag connecter jeg bare ikke med cypriotiske kvinder. Det er som om de er på et højere psykologisk ‘bitch’niveau end mig. Kan slet ikke få sparket mig sammen til at kravle op på det stadie, hvor man sender dræberblikke, vurderende bedømmer andres udseende eller kun drømmer om at blive gift+stifte familie i det perfekte hjem. Er simpelthen alienagtig på denne lille ø i sydhavet.
Men DENNE kvinde, som kunne gå hen og blive en veninde, vi connecter. Humormæssigt svinger det bare og hun tænker på et nogenlunde normalt plan, hvor alt ikke nødvendigvis omhandler bryllupper og babyer. Tilfældigvis havde kæresten computeren med i går og fremviste stolt mine billeder. Omgående greb hun telefonen. Men lagde den dog igen, da jeg nævnte, at billederne stadig ikke har priser. Hun kendte folk, som ville være interesserede. Blev rost til skyerne for former og farver. Og jeg skulle bare sige til, og hvor meget skulle jeg ha’ lige for netop dette billede? Ej, men de var jo fantastisk etc. etc. DET varmede!;0)
Så nu tænkes der i kommende udstilling. Det opstartede billede ligger på bordet og skriger på færdiggørelse, mens jeg ligger snottende her. ØV!
You Are Most Like Charlotte! |
![]() You are the ultimate romantic idealist You’ve been hurt before, but that hasn’t caused you to give up on love. If anything, your resolve to fall in love is stronger than ever. And it’s this feminine optimism that men find most appealing about you. Romantic prediction: That guy you are seeing (or crushing on)? Could be very serious - if you play your cards right! |
Mmm, ved nu ikke helt om jeg er stolt af det:0/ …se selv om du er en Carrie, Samantha, Miranda eller Charlotte på Girls-Only Blogthings ;0)
Men man hænger stadig ved mors bryst, når man ser sin chance til det…men hundemor er ved at være temmelig træt af sit afkom og forsøger at undslippe. Idag har hun for første gang snerret af ungerne: “så det nok”!
Dette er forsigtigper, som kryber langs panellerne og aldrig føler sig helt tryg. Ryster af skræk i ‘bukserne’, selvom han er den førstefødte og burde være stolt som en pave. Også af størrelse er han mægtigere end de andre, men udseende er ikke alt…
Personligheder er tydeligt ved at træde frem. ‘Pigerne’ er de mest glade samt den beige han, halen vifter frejdigt og verden bliver undersøgt med stor omhu. Forsigtigper skal helst være så tæt på de andre som muligt, men har dog undersøgt ‘mulighederne’ udendørs idag -selvfølgelig med stor forsigtighed, man skal jo ikke være for vovet. De sidste 2 hanner ligger personlighedsmæssigt et sted mellem de 3 sociale og forsigtigper, ikke helt skræmt, men heller ikke helt modig.
Tog en tur ud til Middelhavet i går på denne dejlige solskinsdag. Sydpå til nogle ’sea caves’. Fantastisk oplevelse. Brusende havsprøjt, vinden rev i håret og salten kunne smages i luften. SÅ mærker man, at man lever…elsker havet. Denne store kraft, der er noget livsbekræftende i det.


Efter denne vindomblæste, skummende tur tog vi til Limassol og mødte disse 2 venlige, men hjemløse gutter i parken:

Og dagen sluttedes selvfølgelig af med en skøn solnedgang

« Previous entries Project-Id-Version: WordPress 2.7 da_DK.ISO8859-1
Report-Msgid-Bugs-To:
POT-Creation-Date: 2009-02-09 18:56+0100
PO-Revision-Date:
Last-Translator: Søren Andersen