30.09.06
Kategoriseret under Sorg af udlandsdansker
Svigermor fik ellers hund lige inden vi kom tilbage til Cypern i weekenden, godt nok på “afbestilling” fra nogle som ikke GAD ha’ ham. Hans tidligere ejere var for nærige til at tage ham til dyrlægen, så de valgte selv at give ham vaccinationerne -3 på én gang, hvilket har resulteret i at den lille “mand” har kæmpet hele ugen for sit liv. Udover det er han heller ikke blevet fodret ordentligt inden han kom til svigermors hus…hvilken dårlig start på livet, han er blot 2 måneder gammel. Hele ugen har kæresten og jeg set ham skrumpe mere og mere ind til ingenting, håbet for hans overlevelse er også skrumpet for hver dag der er gået og nu er vi nået til det punkt hvor der skal gøres en ende på det. Det er tortur for både hunden og os, men åh hvor gør det ondt. Det gør ondt helt dybt inde i kroppen. Har grædt og grædt pga. hans smerte. Vi har ikke engang givet ham noget navn af frygt for han ikke ville overleve…
Hjerte rimer på smerte!
Permalink
29.09.06
Kategoriseret under Svigermekanikken, Udlandsdansker af udlandsdansker
Min svigermor er ved at drive mig til vanvid, som om det ikke er rigeligt at vi allerede BOR hos hende, så SKAL hun også bare hvert 5. minut komme rendende hen til værelse hvor vi er ‘indlogeret’…faktisk starter hun for enden af gangen med at kalde mit navn (på den der vildt irriterende måde) indtil hun når værelset. Troede ellers kun det var min egen mor som kunne kalde mit navn på den der måde, hvor det går en på nerverne, men nej…der er altså andre også som det kan lykkedes for.
Idag skulle jeg så også lige høre for, at jeg ikke spiser nok mad med den anklagende stemme “you don’t eat ANYTHING”. Ej, og nu satte du ihvertfald en stopper for at jeg VIL spise mere, svigermor…for sådan noget bliver jeg bare provokeret af og bliver enormt stædig. Åbenbart skal det være svigermors hjemmelavede kødgryder der skal have kokkeret maden, for ellers gælder det ikke…hun har åbenbart aldrig hørt om ’spise ude’-fænomenet. Kan ellers godt li
Permalink
27.09.06
Kategoriseret under Svigermekanikken, Udlandsdansker af udlandsdansker
Ej, der er altså noget galt med hygiejnen i det her land…åbnede lige sukkerskålen i svigermors køkken her til morgen, og MUMS, sukkeret var sådan halv blandet med lidt småkrummer og skidt. BVADR! De KAN bare ikke det der med HYGIEJNE. Okay, jeg vil da også ærligt indrømme, at der er VILDT støvet her…altså det er jo temmelig tørt, faktisk synes jeg det er lidt sjovt at Cypern hører med til Europa og ikke Mellemøsten, for klimaet er ihvertfald meget tættere på Østen og øen ‘ligger’ jo også lige ude for Syrien+Libanon. Men på den anden side er jeg glad for kulturen, de er altid varme og sociale, en ting som jeg synes danskerne har meget svært ved…vi er noget mere reserverede, især når det gælder andre nationaliteter. Hernede blev jeg modtaget med kyshånd fra første færd og der har ingen problemer været med svigerfamilien overhovedet, de har været søde hele vejen igennem, så det er jo et plus.
Men tilbage til det med hygiejnen: Da jeg var her det første år havde jeg maveinfluenza mindst 5 gange i løbet af det år…puha, og det er ikke rart skal jeg lige hilse og sige. Og ja, hvad kommer sådan noget så af…dårlig hygiejne! Håber ikke det starter nu igen hvor vi er tilbage. Vasker nærmest hænder hvert 5. minut, familien må simpelthen tro at jeg har paranoia, men jeg er ligeglad.
Permalink
26.09.06
Kategoriseret under Udlandsdansker af udlandsdansker
Ja, så skulle man selvfølgelig absolut lige falde for en udlænding for lidt over 3 år siden…bare for sådan at gøre det hele LIDT mere kompliceret. Ved ikke hvad det er med mig og danske fyre/mænd, men det har bare aldrig fungeret ordentlig og det her er jo ikke første gang det er sket for mig (altså det med at falde for en anden nationalitet). Måske er jeg ikke sådan RIGTIG dansker!? Ved ikke hvad det er der gør det. Synes bare ikke at (de fleste) danske mænd er vildt spændende eller romantiske. Eller måske er der bare LANGT imellem dem og ja, jeg rendte så ind i en anden inden jeg mødte ‘danskeren’. Men ihvertfald er det hele endt i, at jeg siden 2004 har været bosat i udlandet, hvilket ind imellem har givet nogle ups and downs, vil jeg nok indrømme. Det er da også vildt spændende at opleve en anden kultur, men nu er det så Cypern jeg er bosat på i øjeblikket og verden er altså BARE lille her’nede’…hvis der var nogen som troede at Danmark er småt, så kan jeg med det samme aflive den myte, for wow…kan det mon blive mindre end her. Det tror jeg næppe!
Faktisk har vi lige været bosat i Prag i et års tid og det har bare været et LUFTRUM, for inden da var vi på Cypern (mit første år i udlandet) og NØJ, her bor man TÆT på familien. Jeg var lige blevet færdiguddannet da jeg kom hertil og trængte sådan lidt til en pause efter eksamen+studie inden jeg gik i gang med at søge job, så jeg havde det helt fint med bare at skulle rende rundt derhjemme og lege husmoder (troede jeg). Men det vidste sig nu ret hurtigt, at min danske selvstændighed altså var LIDT for selvstændig til det liv. Så Prag var bare lige sagen, egen lejlighed og offentlig transport og alting. Skønt! Og ja, i søndags vendte vi så tilbage til Cypern igen og ingen af os er faktisk vildt positive overfor det. Grunden til at min kæreste ikke er vildt begejstret for at været tilbage i sit hjemland igen skyldes faktisk mest, at han nu har opdaget at verden er altså LIDT større end bare den her lille bitte ø nede i Middelhavet. Det er det man kalder at “opdage verden”, han er simpelthen blevet international. Og det at vi så bor i hans forældres hus er heller ikke vildt fedt. Ikke noget man sådan er enormt glad for som dansker. Når man er fra Skandinavien så bor man altså bare IKKE hjemme hos sine forældre, når man er i slutningen af tyverne…PUHA! Kan slet ikke forestille mig at bo hos mine egne forældre, shit et mareridt…de er søde og gode forældre, men jeg skal bare ikke BO hos dem. Men en af grundene til vi bor hos svigermor er så også, at vi i øjeblikket ingen rigtig indkomst har -ihvertfald ikke en som vil kunne betale egen husleje etc. Og det kan da også være hyggeligt nok (og alligevel ikke), men huset bliver bare konstant overrendt af Cypriotisk familie…eller skulle jeg sige indbyggere, for det føles virkelig som om hele befolkningen kigger indenfor en gang om ugen. I forvejen bor der 2 søstre med hver 3 unger lige klods op ad huset her, så det er RIGELIG larm med 5 nevøer rendende gennem huset og endnu en på vej…de producerer simpelthen babyer så det BATTER. Og det er alle Cyprioter jeg hentyder til nu, ikke kun svigerfamilien. Allerede dagen efter vi ankom hertil blev der hentydet til, at vi da vist også snart skal have børn…øh, NEJ!!! Ihvertfald ikke lige nu og det er bare OVERHOVEDET ikke noget familien skal bestemme. Og iøvrigt må øen her da også snart være overbefolket med den overproduktion I allerede har gang i…
Men for nu ikke at slumre helt hen mens jeg endnu intet job har og derfor befinder mig i svigermors køkken det meste af tiden, så tænkte jeg, at jeg da kunne starte denne blog. Så bliver det danske sprog jo også holdt vedlige, skulle helst ikke gå hen og glemme det alt for meget. Så denne blog kommer altså til at handle om at være udlandsdansker og hvordan det føles, hvordan man ind imellem længes hjem og hvordan man krummer tæer, når man møder danske turister som siger “jamen I kan da godt få makrel i tomat her, ikke?” (altså købe det i supermarkedet…jo, jo makrel i tomat er meget middelhavsagtig mad). Så velkommen til!
Permalink
